Lübeck 2017

Efter at havde haft båden på land  først i maj, hvor vi fik ordnet den i bunden og poleret friborde Skulle vi lige ha´ ordnet de sidste ting inden afgang på vores livstur til Paris. Mette havde dog lige en scanning, en sidste ud af mange i løbet af vinteren. Og den ændrede lige på et kort øjeblik alle vores sejlplaner for det år. Det har dog glædeligt siden vist sig ikke at være så alvorlig, men der skal dog en operation til. Så Paris må vente til næste år.

Men sejles skal der da alligevel. Så onsdag den 5 juli sejlede vi med Maria, Bjarne, Bertram og lille Sophie til Karrebæksminde, hvor vi om aftenen havde besøg af Mie, Bertrams farmor, en hyggelig aften.

Torsdag den 6 afgang fra Karrebæksminde kl. 8, fin tur ned gennem Guldborgsund og ankomst til Nysted kl. 14.30. Flot vejr, næsten ingen vind.

Billeder fra Nysted.

Fredag den 7 juli afgang fra Nysted kl. 10.15 . Let regn men stadig kun lidt vind. Sener klarede det op og vi havde en flot tur gennem alle vindmøllerne. Fik sener lidt vind og også nogle ret kraftige byger. Ankom Burgstaken på Femeren kl. 14.40. Her var fest og glade dage, havnefest.

Efter et par dejlige dage her i Burg, blandt andet med besøg i Sky hvor vi fik provianteret. Og en del karuselture til Bertram. Drog vi 10.15 afsted med Lübeck som mål, havde en fin tur over det sidste stykke af Østersøen og Lübeckerbugt nåede vi Trawemünde og også det sidste stykke til Lübeck, sejlede gennem Lübeck , den højre passage, hvor vi kan gå under broerne. Havde dog glemt at lægge signalmasten ned ved den første bro og der var lige ved at komme sved på kaptajnens pande, men det gik. Og vi ankom til Lübecker Motorbådsklub kl. 15.oo. Flot vejr på hele turen. Lille Bertram har klaret de lange sejlture med bravur.

Efter fire dage i dejlige Lübeck med meget blandet vejr. Dejlige byture og et par besøg i en dejlige Græsk restaurant. Bertram fik jagtet duer og leget i springvand.

 

 

 

Torsdag den 13 juli drog vi efter et lille stop ved Puppetbrücke, hvor vi lige måtte op i byen til en skotøjsforretning, hvor Bertram dagen før havde glemt  elskede løve, ankom vi til Trawemünde . Var uheldig med valg af plads da vi ankom til Hansahafen. Det viste sig nemlig at der var lavet ny toilet og bad bygning og det viste sig at vi næsten lå så langt væk som vi kunne komme. Var med færgen overe på anden side på sightseing.

Fredag den 14 juli sagde vi farvel til det Tyske og tog i flot vejr hele turen over Østersøen og op gennem Guldborgsund til Nykøbing. Afgang kl. 8.30 og ankomst 17.15.

Stemnings billeder fra Nykøbing-

 

 

 

15 juli vågned til flot vejr og Mette og min 45 års  bryllupsdag. Afgang fra Nykøbing kl . 10.30 ankomst Vejrø 14.15.

Vi havde to dejlige dage på Vejrø. Anden dag ret blæsende og ustadigt men, ikke mere end vi kunne gå nogle dejlige ture på denne fantastiske ø.

17 juli gik turen retur til Nolds Havn, havde en del vind, men da den kom mest agten havde vi en fin tur til Karrebæksminde og resten af turen på fjorden var naturligvis også fin.

Vi siger tak til Maria, Bjarne og lille Bertram for en god tur. Og vores skepsis med at havde Bertram på 20 mdr. med på en båd og på så lidt plads og med mange trappe blev gjort til skamme, han viste sig at være den født sømand.

 

 

 

 

Tilføj en kommentar

Din e-mail vil ikke blive offentliggjort.

wp-puzzle.com logo